Hvis du vil anlægge en ny indkørsel eller terrasse med fliser er der noget værktøj og maskiner som du bør sikre dig at du har adgang til inden arbejdet begyndes.
Du skal bruge en skovl og en trillebør til at graver jord væk, eller du kan bruge maskinkraft i form af en minigraver og en motorbør hvis du ikke er så meget for det manuelle arbejde med at grave jord væk og efterfølgende køre grus og sand på.
I forbindelse med at der køres grus og sand på skal du bruge afretningsskinner til at sikre at de forskellige lag af grus og sand får det rette fald så regnvandet kan løbe væk.
Det kan være rart med noget muresnor i forbindelse med brugen af afretningsskinnerne.
En gummihammer kan være god at have med til at lægge fliserne og hvis der er tale om store tunge betonfliser kan det være nødvendigt med en fliselæggemaskine til arbejdet.